Bliv sponsor…!

Towers er meget taknemmelige for vores sponsorers støtte. De spiller en stor og vigtig rolle i klubbens udvikling. Vi håber, og opfordrer til, at vore fans vil hjælpe os med at betale vores taknemmelighedsgæld ved at støtte vore sponsorer.

Vore sponsorer bidrager på tre forskellige niveauer:

Klubsponsorer

Klubsponsorer støtter hele Towers – på tværs af hold og aldersgrupper. Towers’ bestyrelse og hver enkelt sponsor beslutter hvordan sponsoraterne kan gavne klubben bedst muligt.

En eller flere klubsponsorer kan optræde som hovedsponsorer.

Holdsponsorer

Holdsponsorer støtter et eller flere specifikke hold. Det kan f.eks. være U19 holdet alene, eller hele ungdomsafdelingen. Towers’ bestyrelse og hver enkelt sponsor beslutter hvordan sponsoraterne kan gavne holdet eller holdene bedst muligt.

Individuelle spillersponsorer

Spillersponsorater støtter dels en specifik spiller og dels Towers. Støtten kan bestå i at dække en spillers udgifter til landsholdsaktiviteter, nye uniformer, rejseudgifter og meget andet. En andel af støtten går endvidere til Towers.

Lidt om Copenhagen Towers

Copenhagen Towers har hjemmebane på Gentofte Stadion, og er blandt de bedste amerikanske fodboldklubber i Danmark. Vi har ca. 150 aktive medlemmer i alderen 10 år og opefter. Vi kæmper hvert år med om Danmarksmesterskabet på alle alderstrin.

Copenhagen Towers er som forening afhængig af det store frivillige arbejde, der bliver lagt for at få klubben og dens økonomi til at køre rundt.

Amerikansk fodbold bliver en mere og mere populær sport, især pga. den omfattende tv-dækning af NFL fra USA. Det er en af de få sportsgrene, hvor alle typer kan være med – det være sig tykke, tynde, høje og lave. Vi modtager f.eks. løbende overvægtige unge fra andre sportsgrene, hvor de har haft svært ved at begå sig og har følt sig udenfor.

Amerikansk fodbold er den ultimative holdsport, hvor de oplever at blive værdsat og være en vigtig del af holdet. Denne succesoplevelse er med til at udvikle de unge og give dem selvtillid. Kammeratskab og samarbejdet er en essentiel del af amerikansk fodbold.

Dansk Amerikansk fodbold nyder mere og mere dækning på landsdækkende TV. De seneste år har den danske finale, Mermaid Bowl, været vist live på landsdækkende TV. I 2013 og 2014 med Towers som vindere, i øvrigt.

Hvad kan vi tilbyde jer?

Vi tilbyder jer at blive promoveret sammen med et af de bedste hold i Danmark. Følgende er forslag til nogle af de promoveringer vi kan tilbyde jer:

  • Bannerreklame på Gentofte Station
  • Erhvervs arrangement, hvor partnere eller medarbejdere kan prøve amerikansk fodbold.
  • Logo og navn på spillertøj, træningstøj mm.
  • Beskrivelse af jeres produkt og link på copenhagen-towers.dk til jeres hjemmeside.
  • Fribilletter til seniorholdets kampe
  • Brug af Towers logo og spillere i jeres virksomheds markedsføring

Vi vil meget gerne tage en dialog om hvordan vi kan promovere jeres produkter bedst muligt. Klubbens sponsoransvarlige kan kontaktes via enten mail eller telefon:

Jens Carlsbæk

Sponsoransvarlig og næstformand, Copenhagen Towers

Mail: jfc@innovator.dk

Tlf.: 40 14 48 39