Dagbog fra Bullets Bootcamp XI

TOWERS U14 AWAY!

Klokken nærmede sig 16:00 fredag d. 1. april da U14-spillere, holdleder og coaches steg på bussen ved hjemmebanen i Gentofte Sportspark. Forude ventede Bullets Bootcamp XI, der for 11. år i træk afholdtes i Viborg – forventningsglæden var stor og humøret højt.

IMG_4977Trods sen ankomst til Vestervangskolen i Viborg blev vi mødt af en gruppe veloplagte Bootcamp- frivillige med Jens-Peter Stou i spidsen, som viste os til rette i et af skolens mange klasseværelser. Der var ikke tid til meget andet end at forberede os på en fremragende weekend med football og socialt samvær denne aften.

“ALL CLEAR? YES.. COACH!” 

Vækkeuret ringede 07:00, og så stod ellers på let morgenmad inden der blev klædt om til fuldt gear. De sidste stumper blev tjekket inden holdet begav sig ud på den nærliggende bane. Det var en flok topmotiverede Towers-spillere der gik ind til 8 timers intenst program ledet af Marco Ryesgaard, Esben Mortensen, Jukka Kleinnibbelink Ryesgaard mfl. Spillerne havde på forhånd ønsket en position som de skulle øve sig på hele dagen. Søndag var der nemlig mulighed for at vise hvad de havde lært af de mange dygtige coaches. Dagens træning var delt op i to sessionen kun afbrudt af en let frokost. Energidepoterne var endnu en gang og træningen kunne forsætte med høj intensitet hele vejen igennem.

Aftensmaden faldt på et kærkommen tidspunkt efter en lang dag med mange indtryk. Herefter stod den på fri leg i den store gymnastiksal eller filmhygge. Coach Thomas Post Jakobsen, holdleder Jens Mosbek og undertegnede brugte det resterende af aften med at gennemgå morgendagens program, og lægge strategien mod vores kommende modstandere Frederikssund Oaks og Aarhus Tigers. Det var alt i alt en yderst lærerig dag.

12924461_10153384463491610_7134201093652185041_n

“WHAT TIME IS IT? GAMETIME!”

Søndag startede med fælles morgenmad. Efter en lille peptalk og gennemgang af starting line-up var Towers klar til kick-off mod Frederikssund Oaks i den første kamp. Det var et velspillende Oaks hold som fortsatte de gode takter fra sidste år. Der blev ikke scoret mange touchdowns i kampen, men der blev vist god fightervilje fra alle spillere. Efter en kort pause var modstanderen Aarhus Tigers som også denne gang var godt forberedt og velspillende. Tak for kampen til begge hold!

Afslutningen på Bootcamp XI nærmede sig, men først stod den på Award-uddeling. Jeg er stolt af at kunne fortælle, at vores U14-coach Thomas Post Jakobsen blev kåret som Bootcamp Best Coach, og at vores DL Victor “Bubbi” Ewald blev kåret som Coaches Choice U14.

12924563_10153384289041610_5520698891112839107_n      12670747_10153385885741610_4930131527968094799_n

Efter at have sagt farvel til alle gik turen hjemad mod København igen, hvor en flok stolte forældre ventede på at få deres drenge hjem igen.

Copenhagen Towers U14 vil gerne takke til arrangørerne, Bullets Bootcamp, for en god og velorganiseret camp. Vi forventer stærkt at vende tilbage i 2017.

Tobias Thumand Trige
Head Coach U14
April 2016