En sport for alle

Vi er glade for at byde dit barn velkommen i ungdomsafdelingen af Copenhagen Towers til en sport, hvor alle kan opleve succes med sport og et godt sammenhold.


Prøvetræning

Alle ungdomshold træner kl. 18:00 – 19:15 hver tirsdag og torsdag på Towers’ træningsbane K2 ved parkeringspladsen i Gentofte Sportspark. I bliver taget godt imod af både trænere, forældre og de andre spillere, så mød op og kom gerne flere gange, inden I beslutter jer for at melde jer ind.

 

Udstyr

Vi har skulderbeskyttere og hjelme i kan låne, så tag almindeligt træningstøj på og så kan du komme i gang. Trænerne hjælper med at finde det rette udstyr og tilpasse det inden træning, så kom gerne 15 minutter før. Vores trænere er ­flinke, dygtige og uddannede i at lære dit barn at spille flere positioner på en sikker måde.

 

Bliv medlem

Det er nemt: Du finder vores tilmeldingsseddel på www.copenhagen-towers.dk under Indmeldelse. Udfyld sedlen og giv den til træneren, vores kasserer Helle Jakobsen eller mail til kasserer.

Når spilleren bliver meldt ind, skal du betale en spillerlicens til Dansk Amerikansk Fodbold Forbund som et engangsbeløb (200 kr. under 14 år og 300 kr. 14-19 år) og kontingent for resten af den periode, spilleren starter i. Derefter er der kontingent på 900 kr. hver 4. måned (februar, maj, september).

 

løbende information

Når spilleren bliver meldt ind, så husk at opgive din mailadresse. Så bliver du tilmeldt vores Facebook-gruppe for aldersklassen, hvor vi informerer om stævner, nyheder fra klubben og hvor du kan stille spørgsmål.

 

For hele familien

Vores seniorhold er Danmarksmester og møder de øvrige hold i Nationalligaen på Gentofte Stadion. At komme til hjemmekamp er en god introduktion til spillet – og en mulighed for at blive grebet af stemningen.

 

Vil du vide mere?

Du finder mere information på vores hjemmeside: www.copenhagen-towers.dk. Og du er altid velkommen til at kontakte vores ungdomstrænere på email eller tage fat i én, når du kommer i klubben, der kan hjælpe dig på vej.

Vi glæder os til at se dig i Copenhagen Towers!