Af Pia Baagø Skat-Rørdam

Der var på det nærmeste dømt mercy-rule fra starten, da Copenhagen Towers’ U19-hold mødte mixholdet fra Slagelse Wolfpack/NVS Warriors en vindblæst søndag i Gentofte. Mens hjemme-sidelinjen bugnede med 24 lilla spillertrøjer, var gæsterne plaget af skader, men valgte ærefuldt at stille hold med kun 12 spillere fra kick-off.

Foto: Nini Skjoldager Andersen

Det blev da også en Towers-domineret affære, hvor Slagelse Wolfpack/NVS Warriors knapt nok fik held til at konvertere til nye yards, men til gengæld måtte se lilla lyn suse forbi til end zone gang på gang og kun fik få spil uden for egen bane-halvdel.

Allerede på 1. down i kampen interceptede Towers på 2. down og løb op til gæsternes 18 yard linje og derfra var der kort til touchdown, smukt kastet af #1 QB Mads Hagen og grebet i sikker stil af #83 Emil Geisler Jensen efter kun få minutters spil. Den blev fulgt op af en 2 point conversion af #12 Gustav Lüchau og derfra gik det slag i slag for Towers.

Foto: Nini Skjoldager Andersen
Foto: Nini Skjoldager Andersen
Foto: Nini Skjoldager Andersen

På kick-off benyttede #51 Johan Springborg sig af et fumble fra Wolfpack/Warriors, som QB Mads Hagen hurtigt vekslede til endnu et touchdown i kampens 5. minut efter et effektivt løb.

Foto: Nini Skjoldager Andersen

3 minutter efter var igen der bøjede arme igen, da et punt først blev løbet op til Wolfpack/Warrioes 38 yards-linje af #6 Malthe Hesselholt, derefter yderligere 16 yards af #12 Gustav Lüchau Pedersen og blev afsluttet med et kast ind i hænderne på WR #83 Emil Geisler Jensen igen. Denne gang formåede Wolfpack/Worriers dog at forhindre 2 yderligere point med et sack efter et lidt svagt snap fra Towers.

Foto: Nini Skjoldager Andersen
Foto: Nini Skjoldager Andersen

Wolfpack/Warriers running back #11 gjorde undervejs adskillige hæderlige forsøg på at få angrebet frem mod end zone, men blev gang på gang stoppet af et robust og konsekvent Towers-forsvar, før han nåede at få de nye – og efterhånden magiske – 10 yards.

Foto: Nini Skjoldager Andersen

Og heldet var heller ikke med gæsterne, når de prøvede at få Towers trukket tilbage ved at punte på 4th down: Et endte i maven på #20 Bastian Johannesen på gæsternes 27 yards-linie, hvor han lagde den død, og så var der ikke langt for #2 August Lillie op til end zone igen. Denne gang greb #21 Philip Balslev de ekstra 2 point til Towers.

Foto: Nini Skjoldager Andersen
Foto: Nini Skjoldager Andersen
Foto: Nini Skjoldager Andersen

Efter 30 minutters spil førte værterne 24-0. En interception af #15 Nicolai Karup Rasmussen og et smukt løb til 20 yards-linien fulgt op af et 11-yard løb af #11 Malthe Eismark gjorde det nemt for #29 Adrian Ravn at tilføje endnu et touchdown 7 minutter senere. Han gentog succes’en 14:46 og endnu engang kom der 2 point ekstra på måltavlen af #6 Malthe Hesselholdt, så Towers kunne gå til halvleg med 46-0.

Foto: Nini Skjoldager Andersen
Foto: Nini Skjoldager Andersen
Foto: Nini Skjoldager Andersen

Efter halvlegen trak coach Christian Lisby starter-spillerne ud af banen og gav spilletid til reserven og det klarede de flot. Selvom Wolfpack/Warriors defensive linie med #53 og særligt #80 prøvede at psyke reserve-QB Malthe Hesselholdt med et sack, lykkedes det ikke, da han presset i næste spil løb fra den defensive linje og konverterede til nye 4 forsøg.

Foto: Nini Skjoldager Andersen

Kampen sluttede med et smukt løb halvanden time efter kick-off, da #29 Adrian Ravn løb fra egen 20 yard-linie, undveg 4 defense-spillere og lagde den ovale bold ned i kunstgræsset i den modsatte ende af banen. Med scoren 52-0 blev kampen afgjort på mercy rule.

Foto: Nini Skjoldager Andersen
Foto: Nini Skjoldager Andersen

Der var stor applaus til Wolfpack/Warriors for fair play og kampånd trods svære odds og til et Towers U19-hold, der viste endnu stærkere takter end i forrige weekends sejr over Kronborg Knights.

”Jeg er positiv over den udvikling, der har været i den sidste uge og vi glæder os til mere fremskridt i den kommende uge. I dag er en kamp, hvor vi så et velfungerende angreb, men jeg er også imponeret over vores defensive linje, der lukkede Wolfpack/Warriors helt ned. Cadeau til vores gæster, der stillede op og kæmpede bravt til det sidste”, sagde Head Coach Christian Lisby efter kampen.

Kom med og se Copenhagen Towers U19-holds næste kamp søndag d. 30. august kl. 14:00 mod Amager Demons på Løjtegaardsvej i Kastrup.

Se alle billeder af en spændende dag på Towers Facebook side.

Foto: Nini Skjoldager Andersen

Efterlad en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here