Af Pia Baagø Skat-Rørdam

Jesper Nørgaard Pedersen – også kendt som ”NP” – skal samle trådene for ungdomsarbejdet i Copenhagen Towers. Og det er ikke en hr. hvem-som-helst, der har takket ja til opgaven: Jesper er erfaren seniorspiller, der har spillet i Kolding Guardians og Aarhus Tigers og spillet i 12 landskampe op gennem junior- og seniorrækkerne. Siden sommeren 2017 har NP været ungdomskonsulent hos os i Copenhagen Towers og kørt skoleforløb for over 500 børn og unge udover at have været head coach for U19 og trænet U12/14.

Fotograf: Nini Blentved

”Vi har ambitioner på ungdomsområdet, som vi ikke har fået indfriet, og derfor er det vigtigt, at vi har en rolle, der kan være med til at koordinere, støtte og udvikle vores ungdomsarbejde sammen med trænere, bestyrelse, forældre og andre interessenter”, siger formand Jakob Munksgaard om den nye rolle i Copenhagen Towers.

Sammen har bestyrelsen og NP også allerede lagt nogle ønsker om, hvad de gerne vil opnå:
”Vi kan se en stigning på U14/U12/U10-holdet og jeg vil gerne være med til at fordoble antallet af U-spillere inden for de næste 2 år. Men de konkrete mål, tiltag og plan lægger jeg sammen med trænerne og de frivillige kræfter, som vi har brug for undervejs, så vi er klar til at gå i gang, når sæsonen starter,” siger Jesper Nørgaard Pedersen, der peger på, at der er masser at tage fat i – rekruttering af børn og nye spillere der aldrig har spillet før, og derved skabe større kendskab til klubben og selve sporten, samt omsætte prøvetræninger til indmeldelser og til at få en større U16 og U19-trup på benene.

Fotograf: Nini Blentved

Udnævnelsen af en ungdomsansvarlig er sidste brik i organisationen af U-arbejdet, hvor Copenhagen Towers i løbet af de sidste 3 måneder har fået et meget stærkt træner-hold på plads med Simon Maak på U10/U12, Frederik Albrektsen på U14, Søren Bendixen på U16 og Simon Rasmussen på U19, der alle er erfarne spillere og trænere.

Facts om Jesper Nørgaard Pedersen

  • 27 år i februar
  • Er på sidste stræk til at blive uddannet som folkeskolelærer
  • Har fået amerikansk fodbold ind fra barnsben, for hans far Christian Pedersen har været formand i succesfulde Kolding Guardians siden 2005.
  • Forlod hovedlandet for en pige..

Efterlad en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here