Et ord om hjernerystelse

Når poden kommer og vil spille amerikansk fodbold, er mange bekymrede for særligt hjernerystelser. Spillerne bliver rigtig godt beskyttet af både hjelm og tandbeskytter og vi oplever heldigvis kun meget få hjernerystelser. Til gengæld er det et vigtigt emne, der optager mange, og derfor har vi valgt at samle lidt fakta til dig, der selv er spiller eller som er familie.

Fotograf: Per Falkeborg

Hvad er en hjernerystelse?
De fleste ved, at hjernen befinder sig inde i hovedet, hvor den ligget godt beskyttet af kraniets hårde skal. Mange bliver dog overraskede, når de hører, at hjernen faktisk ikke er direkte fastgjort til indersiden af kraniet, men derimod ligger og flyder rundt i en væske, og at den har mulighed for at bevæge sig uafhængigt af hovedets bevægelser. I hverdagen har denne konstruktionen en masse fordele, og det betyder bl.a., at hjernen ikke “ryster”, når man bevæger sig normalt rundt. Det betyder dog også, at når hovedet enten accelererer eller decelererer kraftigt, kan hjerne støde ind i indersiden af kraniet med stor kraft, og det er denne mekanisme vi kalder en hjernerystelse. På dansk betyder det altså, at hjernerystelser både kan opstå, når hovedet sættes voldsomt i bevægelse, som f.eks ved slag til hoved eller ryg, eller når en bevægelse stoppes meget pludseligt, som f.eks hvis man falder og slår hovedet ned i jorden uden at tage fra med hænderne.

Hvordan genkender man en hjernerystelse?
Oplever man, at en spiller slår hovedet, skal man huske de 3 B’er; Brems, Bedøm, Beslut.
Nedenfor ses hvordan de bruges i praksis:

Figur: DIF, Morten Høgh

Er man på noget tidspunkt i processen i tvivl, om der er tale om en hjernerystelse, bør man kontakte en sundhedsprofessionel med viden på området, så snart det er muligt.
Det anbefales at søge læge, hvis symptomerne ikke falder til ro af sig selv inden for et par dage. Derudover anbefaler DIF (Dansk Idræts Forbund), at egen læge henviser udøveren til en sportsfysioterapeut med speciel interesse inden for sportsrelaterede hjernerystelser. I Towers kan seniorholdets fysioterapeuter hjælpe, og ellers kan man finde en i nærheden.

Hvordan kommer man tilbage til skole og idræt efter en hjernerystelse?
Langt de fleste hjernerystelser, hos børn og unge, er fuldstændigt væk inden for 4 uger. Det anbefales, at man langsomt og trinvis vender tilbage til sit tidligere aktivitetsniveau. Hvis man går i skole, skal man være opmærksom på, at selv om man sidder stille til undervisning, kan denne oplevelse alene være nok til at forværre symptomerne.
Der findes ikke én vej tilbage fra en hjernerystelse, der passer til alle, men modellen nedenfor viser et rigtig godt bud på, hvordan man langsomt og kontrolleret kan vende tilbage til det normale:

Figur: DIF, Morten Høgh

Hvis der ikke ses bedring efter 4 uger, anbefaler DIF, at egen læge henviser udøveren til en neurolog.

Nyttigt værktøj!
DIF har i samarbejde med DSSF (Dansk Selskab for SportsFysioterapi) og DIMS (Dansk IdrætsMedicinsk Selskab) udviklet hjemmesiden www.sportshjernerystelser.dk. Her findes en masse nyttig information om emnet inklusiv figurer og videoer.

Spørgsmål?
Er du spiller, forældre eller træner i Towers og har du spørgsmål om hjernerystelser, er du meget velkommen til at kontakte en af vores dygtige fysioterapeuter.
Vores medic er sportsfysioterapeut og har arbejdet med eliteholdet de seneste 6 sæsoner.