Football i undervisning

Hvis du er idrætslærer eller arbejder i klub, så har du den til tider utaknemmelige opgave at aktivere sofakartofler i alle aldre. I teenageårene bliver pige- og drenge-aktiviteter problematiske og det er svært at inspirere til bevægelse i undervisningen og i frikvartererne, fordi alt er kedelige. Måske møder du også børn, der falder fra andre sportsgrene, fordi de er blevet for tunge, ikke gode nok til førsteholdet eller bare er kørt lidt trætte i 9 timers sport om ugen. Hvis de – og deres forældre – gerne vil finde en ny overkommelig sport, så kan flag football være en mulighed.

Fotograf Michael Quist

I skolen/klubben
Vi har naturligvis skolebesøg og et koncept, som vi kan assistere med. Det kan enten være undervisning af idrætslærere, der så selv kan køre flag-forløb eller besøg, hvor vores ungdomskonsulenter og amerikanske spillere underviser i flag eller/og tackle over et antal gange. Kontakt vores ungdomskonsulenter for at høre mere.

Forskellen på flag football og amerikansk tackle fodbold ligger primært i, at der ikke er fysisk kontakt i flag football og dvs. intet beskyttelsesudstyr. Flagene kan erstattes af simple bånd, sokker eller tørklæder. Derfor kan flag være en fantastisk måde til at introducere alle til de spiltekniske dele af boldspillet amerikansk fodbold på – og så kan eleverne prøve tackle med udstyr og fysisk kontakt bagefter, hvor også de lidt tungere børn i den grad kan få en succesoplevelse. Du kan naturligvis også køre forløb med enten flag eller tackle.

DIF, TeamDanmark og SDU har lavet inspirationsmateriale til flag football til idrætsundervisningen, ligesom Flag Football Danmark har forslag til forløb og øvelser. Lad dig inspirere her og vi hjælper gerne dig og dine idrætslærer/klub-kolleger videre:
Forslag til undervisningsforløb
Fit First Flag football – kort introduktion
Flag football – undervisningsmanual
Flag football – tillægsøvelser

Fotograf Michael Quist

I Towers
Vi vil også gerne have ungerne og de unge i gang. Derfor har vi dels en plakat og en flyer om flag football i Copenhagen Towers – dem må du selvfølgelig hjertens gerne hænge op eller dele ud i et flag-forløb. De er her:
Plakat
Flyer
Vi har også et lille spot, der opfordrer til at gå i gang og viser klip af sporten.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til sporten.

Fotograf Michael Quist