Intro til u-flag

Flag football udspringer fra amerikansk fodbold og har samme sportsånd, hvor der er brug for og plads til alle, kammeratlig konkurrence og ordentlig tone.

Fotograf Michael Quist

Forskellen er helt afgørende, at det er en sport uden fysisk kontakt, så der er hverken blokeringer, tacklinger eller skub – de er ulovlige og medfører straf i spillet. I stedet for tacklinger skal forsvarsspillerne hive flag af bæltet på en angrebsspiller for at stoppe et angreb. I flag er holdene også mindre, der er et enklere regelsæt og et lidt højere tempo i korte spil, men ligeså meget taktik og samspil og ikke mindst gribe- og løbespil som i traditionel amerikansk fodbold. Derfor kan flag football være et godt supplement til almindelig amerikansk fodbold, når der skal øves taktik og spil-overblik. Og så er et slut med at sammenligne flag og tackle – begge varianter er fantastiske hver for sig og juniorspillere kan prøve begge dele i Copenhagen Towers.

Fotograf Michael Quist

Mens seniorholdene har en National League og 1. divisionsrække, så er sporten stadig i sin vorden for juniorer. Derfor er der til at starte med primært træning i egen klub. Det kan være en fordel for børn og unge, der synes, at det er sjovt at røre sig sammen med andre, men uden at have pres for at konkurrere og præstere uden for klubben – og så er den ideel til at blande piger og drenge på samme hold.

Læs mere om spillet og reglerne her.
Træningstider findes her.
Og flag nyheder findes her.

Fotograf Michael Quist