Towers er afhængig af hjælp fra en række dedikerede frivillige. Gennem deres store engagement sikrer de, at Towers forbliver den bedste og mest succesfulde football-klub i Danmark.
Vi har nogle idéer til områder, hvor du kan hjælpe, men skulle du gå med en specifik rolle eller service, som vi ikke har tænkt på, er du mere end velkommen til at kontakte en af kontaktpersonerne på listen herunder og fortælle, hvordan netop du kan hjælpe Towers.
Du kan altså hjælpe Towers på et utal af måder. For eksempel:
Game Day Organisation
Det kan være hektisk på kampdage, og der er altid brug for et sæt ekstra hænder. Det kan være som stadionspeaker, scoreboard-operatør, live-tweeter, billetsælger, bolddreng/pige, ”chain-gang”-medlem eller i fanudstyr-, øl-, kage- og sodavandsboderne.

Er det noget for dig? Kontakt klubbens formand.
Team Support
Kunne du tænke dig at hjælpe holdet til træning eller på kampdage? Vi har brug for hjælp til en lang række af holdets aktiviteter såsom vedligeholdelse af udstyr, uniformer og redskaber, så de altid er klar til spillerne.

Holdet kan også have plads til en ekstra medic eller massør, der kan assistere med eksempelvis at tape led, udstrækning og forebyggelse af skader og naturligvis træde til i tilfælde af skader.
Kontakt vores holdleder, hvis det er noget for dig.
Towers Media
Også vores voksende og ambitiøse mediegruppe har altid plads til nye, idérige medlemmer. Lige nu mangler vi især kamerafolk til live streaming – og vi ville elske, hvis en grafiker havde tid og lyst til at hjælpe.

Vi er til stede på de fleste platforme. Facebook, Twitter, Instagram, Youtube samt egen hjemmeside og arbejder løbende med at udvikle nye formater såsom sociale medier, streaming og interviews efter kampene.

Derudover har vi et stærkt kommentatorteam af tidligere kendte stemmer fra den danske NFL-dækning.

Har du lyst til at være en del af Towers Media? Kontakt vores medieansvarlige.
Klubbens ledelse og administration
Vi har tit brug for nye kræfter, der kan hjælpe klubben med sponsorjagt, bestyrelsesarbejde, regnskaber og administrativt arbejde.
Er det dig? Så kontakt klubbens formand.
