”Det gør vi igen til næste år!”. Det var en god succes, da Copenhagen Towers U14/12/10-hold for første gange deltog, da handelsstandsforeningen lavede gadefest med Liv i Lyngby lørdag d. 7. september.

Foto: Pia Baagø Skat-Rørdam
Foto: Pia Baagø Skat-Rørdam

Konceptet var enkelt: 1 visitkort med gratis prøvetræning, u-spillere i fuldt udstyr til at dele dem ud, trænere, der gav børn på gaden muligheden for at prøve både udstyr, tackle en par Danmarksmestre eller øve kast og grib med flag- eller quarterback og så en god håndfuld frivillige forældre og formand Jakob til at kapre ”kunder” og smile til alle.

Foto: Jakob Vels
Foto: Jakob Vels

Og det virkede: Der var en lind strøm af både små og store drenge og piger fra Lyngby og omegn, der var igennem banen midt på Lyngby Hovedgade.

Foto: Jakob Vels
Foto: Jakob Vels

Og når der ikke var action på banen, så fyldte de lilla hjelme på U14s Kristoffer, Frederik, Noah, Lucas, Luca, Jakob og Bjørn godt op over hovederne i menneskemængden. Indimellem blev de tanket op med gode sager til at fortsætte indsatsen.

Foto: Jakob Vels
Foto: Jakob Vels

Vores U10-stjerne Kiko delte egenhændigt mindst 50 kort ud til alle de børn, han mødte i lårhøjde sammen med hårdtarbejdende William, Jakob Emil, Mathias, Orla og Christian, der tog sig formidabelt af interesserede fra gaden.

Foto: Jakob Vels

Frederik, Mads, Ashton og Andreas var i aktion hele dagen og viste som vanligt imponerende evner med at få særligt de lidt større drenge interesseret og de små til trygt at kaste sig mod nogle, der var 3 gange større end dem selv. Efter 6 timers brav indsats blev de afløst af trænere Daniel, Danny og Will på den improviserede forhindrings- og tacklebane og de kunne lukke og slutte Liv i Lyngby med de sidste potentielle spillere.

Foto: Jakob Vels
Foto: Jakob Vels

Undervejs fik vi besøg af de søde dansepiger, der blev lidt tændte på at cheere for Towers og arrangørerne af Liv i Lyngby, der var glade for at få et iøjnefaldende sportsindslag med på dagen.

Foto: Jakob Vels

Kl. 17:32 var bilen læsset af i klubhuset igen efter næsten 10 timers kampagne. Mission accomplished: Vi havde en fantastisk dag, hvor Towers blev præsenteret smukt – og vi havde 4 nye, skønne og dygtige drenge med til stævne allerede en uge efter.

Se alle billeder af en vidunderlig dag i Lyngby på Towers Facebook side.

 

 

Efterlad en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here