Af Jakob Munksgaard

Efter en lang vinter går det endelig løs i denne weekend hvor flere af vores hold er i aktion. Det bliver en travl lørdag på Gentofte Stadion, hvor både Eliteholdet og U12/U14 spiller.

Kan Towers gøre det igen?
Eliteholdet starter forsvaret af danmarksmesterskabet lørdag mod Frederikssund Oaks. 6 måneder er der gået siden Mermaid Bowl trofæet blev løftet og det er et tændt Towers hold, der går efter at vinde Mermaid Bowl for 3. år i træk.

Fotograf: Nini Blentved

Holdet har haft en del udskiftninger, så det bliver spændende at se hvordan de nye spillere er faldet til. Der er kommet to nye amerikanere og der er ingen tvivl om at quarterback Danny Higgins og running back Ashton Heard er tændte og vil vise deres værd. Begge er faldet rigtig godt til i København og i Towers, og har allerede lilla blod i årene, så det bliver godt endelig at se hvad de og deres holdkammerater kan udrette.

Oaks har også investeret i flere amerikanere, og efter en lærerig første sæson i Nationalligaen sidste år, må de alt andet lige være et bedre hold end det, der sluttede på en flot 5. plads sidste år. Oaks er en klub i rivende udvikling og der er ingen tvivl om at de går benhårdt efter at skabe overraskelsen mod et Towers hold der måske ikke er spillet helt sammen.

Towers har dog ikke tabt til et dansk hold siden april 2017, og spørgsmålet er om Towers kan fortsætte den sejrsstime?

Kampen spilles på Gentofte stadion med kick off kl. 14:00

Gentofte Stadion – Where friends touch down!
Før Nationalligakampen er Towers U12/U14 i træningskamp mod Frederikssund Oaks U12/U14 på Gentofte Stadion. De unge drenge viser stort gå på mod, og går på banen for at tackle, score touch down samt ikke mindst for kammeratskabet og at have det sjovt. Har du ikke set en U12/U14 kamp før kan det varmt anbefales. Der er masser af højt humør, sjov og fede spil.
Træningskampen spilles fra 11:30-12:30 på Gentofte Stadion.

Fotografer: Michael Quist, 1st Down Photo, Grafik: Ralf Dietrich

De unge spillere fra Towers og Oaks er igen i udstyr kl. 13:45, hvor de er med til Nationalligaholdenes indløb.

Sådan får du billet!
I indgangen sælger vi 3 forskellige billettyper:
Entre: 50 kr.
Sæsonkort, der giver adgang til alle Towers kampe på Gentofte Stadion: 250 kr.
Klub 100 medlem: 1000 kr.
Klub 100 giver fast siddeplads til alle kampe Towers kampe på Gentofte Stadion. Læs mere her (link til klub 100 hjemmeside)
Man kan betale med mobile pay og kontanter.

Fotograf: Michael Quist

Ronaldo står naturligvis klar med sine berømte flæskestegssandwich fra kl. 11:30, og der kan yderligere købes kaffe, sodavand og øl. Towers merchandise bod har selvfølgelig også åben.

Kan du ikke komme på stadion kan du streame kampen gennem vores live stream.

Fotografer: Michael Quist, 1st Down Photo, Nini Blentved, Grafik: Ralf Dietrich

Efterlad en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here