Copenhagen Towers og AIRTOX Safety Shoes byder velkommen til den sidste kamp i grundspillet, når oprykkerne fra Odense Badgers besøger danmarksmestrene.

Det er første gang Odens Badgers gæster Gentofte Stadion. Gæsterne fra Odense har haft en hård første sæson i Nationalligaen, hvor de har fået en del nederlag, og nu skal de prøve kræfter med de ubesejrede forsvarende mestre. Det bliver svært for dem og der er ingen tvivl om at Towers er storfavoritter.
Towers har sikret sig første seedet og har således hjemmebane i semifinalen mod vinderne af wild card runden, der spilles d. 14/15. september. For Towers handler Odense kampen om at få alle mand klar til slutspillet, der begynder 21. september. Derfor kan de normale startere få en pause, hvilket betyder masser af spilletid til reserverne.

Photographer Michael Quist

Towers har ikke tabt til et dansk hold siden 9. april 2017. Det er en stime på 31 sejre i træk mod danske hold, og sejr nummer 32 kan komme søndag mod Badgers. Kan fynboerne levere sensationen og sætte en stopper for det eller fortsætter Towers sin ubesejrede stime?

Kampen spilles på søndag d. 8. september kl. 14 på Gentofte Stadion.

Ronaldos serverer som altid sine legendariske flæskestegssandwich og pølser. Der vil også være mulighed for køb af øl, vand, kaffe og kage. Towers merchandisebod har naturligvis også åben. Entré er 50 kr. Børn under 12 kommer gratis ind.

Vi ses til et spændende topopgør i Gentofte!

Arrangementet findes også på Facebook.

Fotograf: Nini Blentved

Efterlad en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here