Af Andreas Meyer-Juhlin

DM kvartfinalen spilles på hjemmebane i Gentofte søndag d. 18. august kl. 10.30 mod Odense Badgers. Vinder Towers kvartfinalen venter en spændende semifinale kl. 14.15 mod enten Søllerød Golddiggers eller Herlev Rebels.

Copenhagen Towers elite flagfootballhold har med en fremragende 2019 sæson sikret sig 2. seedet i grundspillet, og møder derfor 5. seedede Odense Badgers. Med 7 sejre og 3 nederlag er Towers kun overgået af Allerød Armadillos, der med førstepladsen i grundspillet sikrede sig direkte avancement til DM-finalen – Dannebrog Bowl. Towers har igennem hele sæsonen vist højt niveau, der skyldes en stærk holdindsats, atletiske præstationer og et klogt taktisk grundlag. Det er disse takter, der skal tages med videre i slutspillet og forhåbentlig føre til sejr.

Odense Badgers må ikke undervurderes

Towers flag har to gange tidligere i sæsonen mødt Odense Badgers. Det ene opgør vandt Towers, det næste gik til Badgers. Derfor skal Odense ikke undervurderes, selvom de i grundspillet kun har fået 3 sejre, og dermed er 5. seedede i slutspillet. Towers er favorit til en sejr og videre avancement til semifinalen, men Odense har dygtige spillere, hvoraf to af dem, Jonas Fog Jensen og Markus Nørrung, netop er blevet udtaget til flagfootball landsholdet.

Skadet spillere giver plads til nye kræfter

Favoritværdigheden til Towers flagfootball er de seneste uger blevet en smule nedtonet, da flere Towersprofiler desværre er udgået med skader. Det drejer sig blandt andet om begge Meyer-Juhlin brødrene, Silas og Andreas, som igennem sæsonen har været førstevalg på CB på defence. Dog har det skabt plads til, at spillerne Emil Andersen og Benjamin Henckel er blevet rykket op fra 2. holdet. Måske vil disse nye kræfter netop give Towers et par ekstra trumfkort, som kan sikre sejren i kvartfinalen, og måske tilmed i semifinalen.

Sæsonens hidtil vigtigste kampe spilles søndag d. 18. august 2019 i Gentofte (Ved Stadion 19, 2820 Gentofte):
Kl. 10.30 Kvartfinale 1: Copenhagen Towers – Odense Badgers
Kl. 11.45 Kvartfinale 2: Søllerød Golddiggers – Herlev Rebels
Kl. 13.00 Placeringskamp
Kl. 14.15 Semifinale

Kom og støt op om holdet, og få muligheden for at se flagfootball på højeste niveau – helt gratis!

Find begivenheden også på Facebook!

Efterlad en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here