Af Jens Rørbye

Med blot 14 sekunder tilbage på uret bragte Helsinki Roosters sig foran for sidste gang i en kamp, som havde bølget frem og tilbage helt fra starten. Towers er dermed ude af årets Champions League turnering.

Fotograf: Nini Blentved

Det var længe en meget defensiv kamp, men i anden halvleg fik begge hold mere gang i angrebet. Holdene skiftedes til at have føringen. Da Towers’ Philip Thue greb bolden i endzone med 1:23 tilbage i kampen brød de 861 tilskuere ud i et jubelbrød.

Fotograf: Nini Blentved

Rusen varede dog ikke længe, da de finske mestre efterfølgende lykkedes at spille sig hele vejen ned ad banen. Da finnerne scorede var opskriften for Towers ganske klar: Et touchdown på blot 14 sekunder. Det lykkedes da heller ikke Towers, trods flere gode spil i slutfasen af kampen. Dermed endte kampen med scoren 22-18 til Roosters.

Fotograf: Jakob Vels

Helsinki Roosters får nu fornøjelsen af en Champions League semifinale mod Dacia Vienna Vikings, mens Towers retter fokus mod den hjemlige Nationalliga, hvor næste hjemmekamp er mod Aarhus Tigers på Gentofte Stadion d. 25. maj kl. 15:00

Flere billeder følger snart på Towers Facebook.

Fotograf: Nini Blentved

Efterlad en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here