Af Jens Rørbye

Forårssæsonens sidste kamp var længe præcis så spændende, som forventet. I sidste ende blev det dog til en solid 56-36 sejr til Towers over Triangle Razorbacks efter en pausestilling på 22-10.

En af kampens store profiler var running back Anton Witmeur, som løb hele fire touchdowns. De to sidste, i 4. quarter, var på hhv. 79 og 58 yards.

Photographer Michael Quist

Men herudover var kampen et eksempel på solidt holdarbejde. Begge hold leverede gode spil på både angrebet, forsvaret og special teams. Kampen startede stille og begge hold havde lange boldbesiddelser. I 2. quarter var Razorbacks kortvarigt foran 8-10. Flere gange i resten af kampen kom de tæt på, men de kom aldrig foran igen.

Photographer Per Falkeborg

I en kamp mod en hård modstander er det ofte de store spil, som gør forskellen. Og dem var der en del af i søndagens kamp. Forsvaret lavede to vigtige interceptions, da både safety Magnus Bitsch og cornerback Jakob Bækgaard formåede at gribe kast fra Razorbacks’ amerikanske quarterback Reed Gottula.

Photographer Michael Quist

På angrebet sendte tight end Philip Thue Nielsen et sus igennem tilskuertribunen, da et kast fra quarterback Danny Higgins så ud til at være lidt for højt. Men den tårnhøje Nielsen fik en enkelt hånd på bolden og det var nok til at gribe den – til tilskuernes store jubel.

Photographer Michael Quist

Receiver Jacob Green er også holdets kicker. Efter hvert Towers touchdown måtte han således på banen for at sparke det efterfølgende kick-off. Det gjorde han i fin stil ved gentagne gange at sende bolden direkte i Razorbacks’ endzone, så deres farlige returner Niko Lester sjældent fik en chance for at løbe med bolden.

Photographer Per Falkeborg

Med sejren er Towers stadig ubesejrede i denne sæson – og på Gentofte Stadion siden ombygningen i 2017. Nu går Nationalligaen på sommerpause, hvilket kommet på et velkomment tidspunkt for Towers. En del profiler på forsvaret er ramt af skader, så sommerpausen giver holdet en god chance for at komme til hægterne igen.

Photographer Michael Quist

Det gælder også klubbens amerikanske running back, Ashton Heard, der måtte forlade kampen i første halvleg med en knæskade. Med gode reservespillere lykkedes det dog Towers at holde tempoet oppe. Quarterback Danny Higgins var i storform og kastede tre touchdowns, mens han løb et yderligere selv.

Photographer Per Falkeborg

Towers har nu vundet seks ud af grundspillets 10 kampe. Næste gang eliteholdet er på banen igen er 17. august på udebane mod Frederikssund Oaks.

Næste hjemmekamp på Gentofte Stadion er den traditionsrige Friday Night Football-kamp mod Søllerød Gold Diggers, fredag d. 23. august kl. 19:00.

Photographer Michael Quist

Se flere billeder af dagen på Towers Facebook side.

Kampens scoringer:

Quarter Hold Spiller Score
1 Towers Anton Witmeur 12-yard løb. Asger Mølbæk løb på 2-point-forsøg 8-0
1 Razor Torben Jørgensen 24-yard field goal 8-3
2 Razor Reed Gottula 68-yard kast til Niko Lester. Jørgensen ekstra-point spark ok 8-10
2 Towers Danny Higgins 15-yard kast til Philip Thue Nielsen 14-10
2 Towers Witmeur 5-yard løb. Higgins kast til Magnus Jensen på 2-point-forsøg 22-10
3 Razor Lester 30-yard løb. Jørgensen ekstra-point spark ok 22-17
3 Towers Higgins 1-yard løb. Higgins kast på 2-point-forsøg interceptet 28-17
3 Razor Gottula 49-yard kast til Lester. 2-point-forsøg mislykket 28-23
3 Towers Higgins 11-yard kast til Jacob Green. 2-point-forsøg mislykket 34-23
4 Razor Gottula 2-yard løb. 2-point-forsøg mislykket 34-29
4 Towers Witmeur 79-yard løb. Higgins til Jensen på 2-point-forsøg 42-29
4 Razor Gottula 42-yard kast til Benedict von Jagow. Jørgensen ekstra-point spark ok 42-36
4 Towers Higgins 42-yard kast til Green. Mølbæk løb på 2-point-forsøg 50-36
4 Towers Witmeur 58-yard løb. 2-point-forsøg mislykket 56-36

 

Efterlad en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here