Menu
Hos Copenhagen Towers har vi et stort fokus på at passe på vores spillere. Selvom det er den enkeltes spillers ansvar at sørge for at deres gear er i orden, sørger vores coaches for at oplære vores spillere i hvordan de spiller sikkert, både for deres egen, og for andres skyld. Vi har også altid medics i nærheden for at sørge for den bedste sikkerhed.
Denne side vil guide dig igennem udstyr, sikkerhed og hjernerystelse. Hvis du kun er interesseret i ét af disse emner, kan du bruge knapperne, for at blive sendt til den del af siden.
At have det rette udstyr og at det sidder korrekt er afgørende for, at du, som spiller, ikke kommer til skade. Selvom amerikansk fodbold kan være en intens sport, er vores spillere oftest bedre beskyttet end i andre sportsgrene. Dertil bliver de hårdeste straffe i kampe givet til adfærd, der kan give fysiske skader, fx at holde i ansigtsmasken eller at tackle højt og lavt samtidigt eller at tackle unødvendigt, for at sikre alle vores spillere fysisk.
Sørg for at have en hjelm på, der er tilpasset dig. Du kan få god vejledning hos forhandlere af udstyr.
Brug dobbelt-tandbeskytter. Den beskytter ikke kun tænderne, men fordeler også slag mod hagen og kæben, så risikoen for hjernerystelse bliver mindre.
Få en hånd med at tilpasse skulderbeskyttere, så de sidder fast. Mindre øvede kan låne forskellige størrelser af klubben. Har du spillet et stykke tid, vil du typisk have anskaffet nogle selv og fået hjælp fra forhandleren, så de sidder fast og hvor de skal.
Brug bukser med pads i, der beskytter mod stød mod haleben, lår, knæ og hofte. De er obligatoriske ved alle stævner og kampe.
Sørg for, at dine sko er tilpasset dét underlag, du oftest spiller på. Copenhagen Towers’ træningsbane er kunstgræs, men de fleste stævner afvikles på almindelige græsbaner, så optimalt har du sko til begge underlag.
Nogle har forestillingen om, at amerikansk fodbold er som at se to tundraokser slå hovedskallerne mod hinanden. Det hører en efterhånden meget fjern fortid til og de vil ofte blive overraskede over at møde en ret omsorgsfuld sportsånd – på en maskulin måde, naturligvis. Faktisk er amerikansk fodbold den sportsgren, der pt nok er længst fremme med at forhindre og minimere hjernerystelser.
Det sker på flere måder: At sikre sig med udstyr, lære tackle-teknik, spille taktisk i stedet for fysisk, at have korte og få træningspas med kontakt og dømme hårde straffe på unødvendigt eller farligt spil.
Alle hold arbejder med den såkaldte Hawk-tackling, hvor hovedet er bag kroppen på modstanderen i stedet for at blive brugt til at stange ham eller til at være den kropsdel, der fører an i tacklingen. I stedet lærer spillerne at tackle på bryst, krop og ben og at undgå hoved og hals. Fra ungdomshold til elitehold er den fysiske kontakt til træning også meget begrænset og på ungdomsholdene bliver spillerne matchet, så de i fysik kan hamle op med hinanden i de 10 minutters tid – hvis overhovedet – at de træner tacklinger til træningen. Ofte bliver der i øvrigt brugt puder eller andet udstyr i stedet for mand mod mand-øvelser. I kampsæsonen er der typisk ingen kontakttræning, fordi dét behov opfyldes til kampene. I stedet bruger trænerne meget tid på at øve taktik og teknik.
Er uheldet ude, så er der altid fysioterapeuter/medics til stede ved kampe i eliteholdet, ved U19 og U16-kampe og også ved de større stævner for U14/12/10-spillere.
Af Andreas Søndergaard
Når poden kommer og vil spille amerikansk fodbold, er mange bekymrede for særligt hjernerystelser. Spillerne bliver rigtig godt beskyttet af både hjelm og tandbeskytter og vi oplever heldigvis kun meget få hjernerystelser. Til gengæld er det et vigtigt emne, der optager mange, og derfor har vi valgt at samle lidt fakta til dig, der selv er spiller eller som er familie.
De fleste ved, at hjernen befinder sig inde i hovedet, hvor den ligget godt beskyttet af kraniets hårde skal. Mange bliver dog overraskede, når de hører, at hjernen faktisk ikke er direkte fastgjort til indersiden af kraniet, men derimod ligger og flyder rundt i en væske, og at den har mulighed for at bevæge sig uafhængigt af hovedets bevægelser. I hverdagen har denne konstruktionen en masse fordele, og det betyder bl.a., at hjernen ikke “ryster”, når man bevæger sig normalt rundt. Det betyder dog også, at når hovedet enten accelererer eller decelererer kraftigt, kan hjerne støde ind i indersiden af kraniet med stor kraft, og det er denne mekanisme vi kalder en hjernerystelse. På dansk betyder det altså, at hjernerystelser både kan opstå, når hovedet sættes voldsomt i bevægelse, som f.eks ved slag til hoved eller ryg, eller når en bevægelse stoppes meget pludseligt, som f.eks hvis man falder og slår hovedet ned i jorden uden at tage fra med hænderne.
Det sker på flere måder: At sikre sig med udstyr, lære tackle-teknik, spille taktisk i stedet for fysisk, at have korte og få træningspas med kontakt og dømme hårde straffe på unødvendigt eller farligt spil.
Alle hold arbejder med den såkaldte Hawk-tackling, hvor hovedet er bag kroppen på modstanderen i stedet for at blive brugt til at stange ham eller til at være den kropsdel, der fører an i tacklingen. I stedet lærer spillerne at tackle på bryst, krop og ben og at undgå hoved og hals. Fra ungdomshold til elitehold er den fysiske kontakt til træning også meget begrænset og på ungdomsholdene bliver spillerne matchet, så de i fysik kan hamle op med hinanden i de 10 minutters tid – hvis overhovedet – at de træner tacklinger til træningen. Ofte bliver der i øvrigt brugt puder eller andet udstyr i stedet for mand mod mand-øvelser. I kampsæsonen er der typisk ingen kontakttræning, fordi dét behov opfyldes til kampene. I stedet bruger trænerne meget tid på at øve taktik og teknik.
Oplever man, at en spiller slår hovedet, skal man huske de 3 B’er; Brems, Bedøm, Beslut.
Er man på noget tidspunkt i processen i tvivl, om der er tale om en hjernerystelse, bør man kontakte en sundhedsprofessionel med viden på området, så snart det er muligt.
Det anbefales at søge læge, hvis symptomerne ikke falder til ro af sig selv inden for et par dage. Derudover anbefaler DIF (Dansk Idræts Forbund), at egen læge henviser udøveren til en sportsfysioterapeut med speciel interesse inden for sportsrelaterede hjernerystelser. I Towers kan seniorholdets fysioterapeuter hjælpe.
Langt de fleste hjernerystelser, hos børn og unge, er fuldstændigt væk inden for 4 uger. Det anbefales, at man langsomt og trinvis vender tilbage til sit tidligere aktivitetsniveau. Hvis man går i skole, skal man være opmærksom på, at selv om man sidder stille til undervisning, kan denne oplevelse alene være nok til at forværre symptomerne.
Der findes ikke én vej tilbage fra en hjernerystelse, der passer til alle, men modellen nedenfor viser et rigtig godt bud på, hvordan man langsomt og kontrolleret kan vende tilbage til det normale:
Hvis der ikke ses bedring efter 4 uger, anbefaler DIF, at egen læge henviser udøveren til en neurolog.
DIF har i samarbejde med DSSF (Dansk Selskab for SportsFysioterapi) og DIMS (Dansk IdrætsMedicinsk Selskab) udviklet hjemmesiden www.sportshjernerystelser.dk. Her findes en masse nyttig information om emnet inklusiv figurer og videoer.
Er du spiller, forældre eller træner i Towers og har du spørgsmål om hjernerystelser, er du meget velkommen til at kontakte en af vores dygtige fysioterapeuter.
Vores medic er sportsfysioterapeut og har arbejdet med eliteholdet de seneste 6 sæsoner.
