GFL quarterback kommer til Towers

Af Jens Rørbye

Towers’ angreb i 2020 bliver anført af engelske Calvin Stitt, som de seneste to år har spillet for Allgäu Comets i den bedste tyske liga, GFL.

Calvin Stitt flyttede som barn fra England til USA, hvor han spillede high school football på Artesia High School i Compton, Californien. Sidenhen flyttede han tilbage til England, hvor han uddannede sig og spillede football på Bristol Pride Academy.
Undervejs var Calvin i færd med at udforske mulighederne for at spille college football tilbage i USA, da et tilbud fra Allgäu Comets i German Football League viste sig. GFL er anerkendt som den bedste liga i Europa og måske endda udenfor USA, så Calvin tog imod tilbuddet.

Foto: Shakral Photography

Det blev til to sæsoner som quarterback for det sydtyske hold inden han blev kontaktet af Towers’ cheftræner Peter Herbild og sportschef Anders Munch Skovgren.
Klubben var på udkig efter en speciel type quarterback til 2020-sæsonen. Og her passede Calvin så godt, at han blev inviteret til at overvære Mermaid Bowl 31 og sidenhen deltage i en workout med trænerstaben.

Foto: Peter Roth

”Calvin passer perfekt ind i det offense Towers har udviklet de sidste år. Han har en stærk arm og er en fantastisk atlet, der kan skabe resultater på egen hånd”, forklarer Anders Munch.

Foto: Chris Haas, C-Sportpics

Calvins far Anthony Stitt er amerikaner og var kortvarigt på kontrakt hos San Francisco 49ers som running back inden han flyttede til Europa og spillede resten af sin karriere i Frankrig og England.

Den 20-årige quarterback flytter til København 1. marts 2020 og glæder sig til at tage hul på dette næste kapitel i sin footballkarriere: ”Jeg elsker allerede København og er overrasket over, hvor varmt mine holdkammerater og trænere har taget imod mig allerede”

Som alle importspillere hos Towers bliver Calvin også involveret i klubbens ungdomsarbejde. Anders Munch uddyber ”Calvin har samtidig coaching-erfaringer fra sin tid i Tyskland og vil få en vigtig trænerrolle på vores ungdomshold.”

Foto: Shakral Photography

Vi glæder os meget til at byde Calvin velkommen og præsentere ham for TowerNation i foråret 2020.

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=0JAyCCJPjVc[/embedyt]

Airtox - Sponsor for Copenhagen Towers
Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer