Anton Witmeur bliver fast head coach for U12 i 2016.
Anton Witmeur blev i sommeren 2015 en del af trænerstaben omkring U12/U14 holdet i Copenhagen Towers. Anton viste hurtigt sit talent for at lave træningerne sjove og give drengene nogle gode oplevelser med football. Han fik og tog mere og mere ansvar især for U12-spillerne og i 2016 skal han stå i spidsen for drengen.
“Det er en stor gevinst for vores klub og spillere, at Anton vil være HC for vores U12-hold.” udtaler Anders Skovgren. “Han har masser af lyst, gejst og talent for at træne drengene” slutter sportschefen.
Anton er nok mest kendt som spiller, hvor han har været en af de bærende kræfter på Towers JNL hold gennem de seneste tre år.