Purple Night – Towers winning against SGD

Af Bo Skjoldager Andersen

Det har været en travl sommerferie og hele 19 af Copenhagen Towers spillerne, samt head coach Peter Herbild, Coach Victor Andersen, coach Simon Sonnesen og John Skjørbæk har brugt ferien med football på det Danske landshold til EM i Finland. Så hvordan kommer vi ud her til efteråret, er vores drenge trætte efter Finland? Hvordan tackler de, at have tabt!? Har vi vist for meget af vores playbook i Finland? Spørgsmålene bliver debatteret over kolde fadøl og varme Ronaldos flæskestegs sandwich på tribunen, som er velbesøgt af 423 tilskuere her til dette rivalopgør i Nordsjælland.

Fotograf Nini Blentved

SGD starter med bolden, men Towers defence er veloplagte og sender dem hurtigt 3 & ud. Så, skal vi have det offense på banen som har sendt Towers helt til tops i Europa. Det forventes næsten, at der scores på hvert drive, specielt efter forårets massive shoot out, mod SGD på hele 49-76. Men vores offense må også sende punt enheden på banen efter blot 3 forsøg! Og for at det ikke skal være nok, en meget ukarakteristisk fejl på Towers siden sender bolden langt forbi punter Aske Troen, der febrilsk samler bolden op, bliver tromlet, fumbler og SGD TOUCHDOWN… 0-6

Fotograf Nini Blentved

Det er ikke lige det Copenhagen Towers er vandt til, at være bagud og lave basale fejl. Så spændingen og spørgsmålene fra pregame debatten udspiller sig lige nu på banen. Towers defence viser af flere omgange, at de har godt fat i SGD og stopper flere drives på turnover on downs. Men det samme kan siges om SGD defence som har rigtig godt fat i vores offense, på nær lige kombinationen QB Randy Schroeder til WR Aske Troen, den virker næsten hver gang der skal hentes en første down hjem. Det også denne kombination der på 4 down og 2 i redzone resulterer i Towers reducering til 6-6. Aske er også kicker og sikrer føringen med ekstra point til 7-6.

Fotograf Michael Quist

Towers fans, på tribunen ånder lettet op, nu kører det igen… Men så nemt er det bare ikke i National ligaen. Kort efter bryder SGD runningback igennem og scorer på et flot langt løb og så er vi der igen bagud og vi laver fejl.

Headcoach Peter Herbild, har tydeligvis lagt en gameplan der involverer Dayton Winn som receiver og at Junior Konate fotrinsvis skal køre løbespillet. Junior Konate løber igen og igen hårdt op igennem midten for 2-3 yards af gangen og slider sig i endzone med 1:41 på uret.

Fotograf Michael Quist

Halftime scoren er 14-13 og SGD må kunne øjne muligheden for at slå de ubesejrede Towers.

Første drive efter halftime er med Towers på bolden og gameplan bliver effektueret Junior, junior, junior og så lige en omgang Randy, Aske og Dayton til at slutte det af 21-13. NU! Kører bussen! Det er det offense vi kender, når først Towers holdet her finder deres mojo, så er det slut med håbet for modstanderne, og det varer ikke længe før de igen er i endzone, dog med et blocked ekstra point så føringen er på to scoringer. 27-13

Fotograf Michael Quist

Men SGD var langt væk for at gi´r sig og så endnu engang bryder runningbacken et monster løb til huset og skaber irriterende spænding på tribunen da der reduceres til 27-20. Men det hele er slut nu, spændingen og håbet for SGD bliver slukket med et flot TD af Phillip Thun Nielsen og et lækkert fumble recovery til huset af Mads Marquard Nielsen til slutscoren 41-20.

Fotograf Michael Quist

Friday Night Football, fyldt med spænding, hårde hits, flotte touchdowns og flæskestegssandwich. Det skal vi have mere af!

Se alle billeder af kampen på Facebook!

Fotograf Michael Quist

 

Airtox - Sponsor for Copenhagen Towers
Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer