Towers ungdom spiller fulde hold i Helsingør

Af Pia Baagø Skat-Rørdam

Det er rekord for Towers-deltagelse, da 18 ungdomsspillere indtager Kronborg Knights den næstsidste ­søndag i september. Siden sidste stævne er der kommet flere nye brødre til i den lilla familie og det betyder, at begge aldersklasser – u12 og u14 – for første gang i år kan stille rene Towers-mandskaber på plænen på Løvdalsvej.

Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia

Stærk opbakning fra sidelinjen

Mens drengene trækker i spilleruniformen, viser sidelinjen af forældre og søskende en stigende grad af organisering. Towers-teltet bliver hurtigt monteret og benene sikret med SF-sten i det blæsende vejr og bord og presenning-gulv fremskaffes effektivt med en tur i Silvan nede af vejen af Hans og Marianne. De bugnende tasker tømmes, så de medbragte snacks, frugt og søde sager – og de 3+ liter kaffe til forældrene – bliver til en prægtig opstilling af kalorier. Drengene demonstrerer da også hurtigt en fænomenal evne til at inhalere müslibarer, frugt og kage gennem hjelmenes face masks i bedste tween-stil, mens de venter på første opvarmning og kamp.

Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia

Mens drengene uddeler bro-hugs og udveksler kast og hurtige replikker, får forældrene stole, tæpper og trøjer frem og hilser på nye ansigter. Flere nye forældre nævner, at de har fået en varm velkomst og at Towers er en rar klub at komme i, fordi drengene er gode ved hinanden og tager godt imod nye. Nogle har oplevelsen igen: Christian #35 er med til stævne for første gang, men mor Tina erfaren på grønsværen, for han er søn nr. 3 til at spille i Towers, hvor ældste storebror Mathias var med på senior-holdet for en lille håndfuld år siden, så ”det er rart at være tilbage – det har jeg savnet.”

Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia
Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia

8 kampe og en Fatboy

Over de næste 5 ½ timer bliver der kæmpet bravt i holdenes 4×30-minutters kampe med flere mindeværdige øjeblikke; Christian, der løber et langt løb til touchdown for u12-holdet, Sander, der stædigt hægter sig fast i knæhaserne og får lagt sin mand ned og Matthew, der viser gode spil i både forsvar og angreb. Fremfor alt viser vores drenge, at nok er Knights-spillerne store og Griffins-drengene hurtige, men Towers er gode kammerater og holdspillere frem for alt.

Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia
Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia

Midt på dagen pakker Hans en oppustelig Fatboy op og den tumler drengene rundt ovenpå og rundt om – ind imellem i én stor bunke af lange ben og fodboldstøvler, mens de griner, udfordrer hinanden og slås om pladserne på tværs af aldre og spil-erfaring.

Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia
Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia

Selvom vi er mange med, er de to hold nødt til at spille både angrebs- og forsvarspositioner og stævnet er en god mulighed til at prøve noget nyt. Træner Simon viser i en pause Bjørn, hvordan man snapper og han prøver en del gange, hvor den går over hovedet på Thomas og mener, at han har brug for en højere quarterback. ”Det er ikke min højde, der gør, om du er god til at snappe”, mener Thomas og Simon demonstrerer ved at løfte Thomas i vejret. Bjørn misser igen, Simon og Thomas griner, og træner videre, til der er et kommet et par gode snaps og han er klar som center.

Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia

Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia

Mens drengene prøver grænser, er vi glade for vores trænere. En træner fra et andet hold råber konstant ad sine spillere, men ikke Simon og Mads: De har fået drengene godt i gang, guider igennem hvert spil, samler dem op, opmuntrer dem og viser kærligheden til sporten. Da en forælder bliver lidt grebet af, at de nok kan lære lidt af andre hold, får Mads slået ungdomsarbejdets ånd fast: ”De skal bare have haft det sjovt, det er det vigtigste” og viser igen, at vi har de bedste til at træne vores afkom.

Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia

Så er der udsolgt

Mens Knights-Support-boden sælger ud af pølser og kage, bliver der også udsolgt hos de to hold efter 7 timers blæst, sol, grin, eksplosive spil og pause-tummel. I vanlig Towers-stil hilser de ordentligt af på rækken mod henholdsvis svenske Griffins, som de spillede på med forrige søndag, og på Demons. Skuldrene er trætte, de svedige hoveder har varme kinder, fødderne er ømme og der er stille i bilen på vej hjem efter endnu en fantastisk stævnedag for The Purple Family.

Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia
Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia
Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia

Årets sidste stævne er i Slagelse d. 13. oktober som optakt til finalen i Mermaid Bowl, det danske mesterskab i amerikansk fodbold. Ungdomsstævnet havde sidste år over 400 deltagende spillere og er en kæmpeoplevelse – forældre køber billet gennem klubben og du kan læse mere på DAFFs Mermaid Bowl side.

Se flere billeder af en forrygende dag på vores Facebook side.

Fotograf: Ralf Dietrich, TOWERSmedia

 

Airtox - Sponsor for Copenhagen Towers
Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer