En weekend fyld med fodbold!

Towers spiller storkamp i Vejle lørdag kl. 15!

Efter sejren i den spændende kamp i mod Søllerød Gold Diggers i sidste uge, skal Towers lørdag en tur til Vejle, hvor vildsvinene fra Triangle Razorbacks står på menuen. Det er første gang vi møder Razorbacks siden Mermaid Bowl nederlaget til dem sidste år.

Foto: Michael Jensen

Der er ingen tvivl om, at holdet er opsat på revanche, og kampen er da også vigtig, da den er med til at afgøre slutplaceringer i grundspillet. En Towers sejr vil være et kæmpe skridt mod 1. seed og dermed hjemmebane i semifinalen.

På grund af Corona er holdet igen underlagt restriktioner og må tage afsted med mindre spillertrup end normalt, da der kun må stå 35 personer på Towers sidelinje. Det er ellers i store træk en skadesfri trup, der tager afsted til Vejle. I forhold til kampen i sidste uge er line backer Phillip Hargett igen med. Han stod over mod Gold Diggers på grund af karantæne for udvisningen i Mermaid Bowl.

Kampen spilles lørdag i Vejle og starter kl. 15. Hvis du ikke har billet til kampen kan du se live streamet her.

Foto: Michael Jensen


U19 spiller hjemme søndag

U19 startede sæsonen sidste weekend med en sejr over Kronborg Knights, og spiller hjemme søndag kl. 14 mod Slagelse. Holdet er inde i en god udvikling, med mange talenter på holdet og vil naturligvis gå efter endnu en sejr. Det kan varmt anbefales at komme ud og se de kommende Towers stjerner. Kampen spilles på vores træningsbane K2 i Gentofte Sportspark.

Foto: Jakob Vels


U12 og U14 til stævne på Amager

De yngste Towers hold startede også sæsonen i sidste weekend ved et velarrangeret stævne i Frederikssund. Lørdag er drengene igen i aktion når Amager Demons holder stævne for U12 og U14. Towers U12 og U14 udvikler sig godt, og det er altid sjovt at se holdene i aktion. Der er masser af grin og sjov og det er en altid fornøjelse at se den spilleglæde, der altid lyser ud af drengene.

Foto: STTFoto, Jesper Nielsen
Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer