Simon Sonnesen vil i 2016 fortsat være Head Coach for Copenhagen Towers JNL-hold.
Simon Sonnesen var i 2015 Head Coach for det Towers JNL-hold, der vandt Danmarksmesterskabet med en sejr i Junior Bowl på 20-6 over Herlev Rebels.
Simon havde i 2014 været head coach for Towers U16-hold og da han fik muligheden for at rykke med sine drenge op i 2015, sprang han til. Som head coach for U19-holdet har Simon samlet en flok unge mænd og lært dem at spille som et hold. Det var især tydeligt i Junior Bowl. Her var der brug for alles bidrag, for at få sejren i hus imod en dygtigt modstander.
Simon arbejdede utrætteligt hele 2015 med at udvikle både trænerstab, support og selve holdet. Coach Sonne blev kåret som årets træner i Copenhagen Towers i 2015 og han er allerede godt igang med at samle en dygtig trænerstab til 2016 sæsonen. Udover sin trænergerning i Towers er Simon også træner på det danske U17-landshold og han studerer til hverdag til lærer.
Det er en stor glæde for Copenhagen Towers, at Coach Sonnesen fortsætte sit enorme arbejde i klubben.