Stjernefrø på stadion

Af Pia Baagø Skat-Rørdam

50 lilla og grønne spillere under 14 år varmede kunstgræsset op i en uformel træningskamp d. 30. marts som optakt til, at deres seniorhold tørnede sammen i sæsonens første Nationalliga-kamp på Gentofte Stadion.

Fotograf: Nini Blentved

Det var flere ugers nerver, forventninger og længsel efter at spille rigtig kamp på stadion, der blev forløst under en bragende sol og med klapsalver og tilråb fra både forældre og seniorspillere d. 30. marts, da 30 grønne Frederikssund Oaks og 20 lilla Copenhagen Towers U14/12-spillere kastede sig ud i ”scrimmage”.

En scrimmage er en uformel opvisningskamp, hvor reglerne bliver aftalt på forhånd og hvor trænerne kan give instrukser og fortælle, hvad der gik godt – eller galt – imellem spillene. Som til stævner er det ikke alle fejl – kun de helt basale eller potentielt farlige – der bliver dømt på, og pointen er primært at lære spillerne regler og basistaktik.

Fotograf: Nini Blentved

Stadions kunstgræs blev derfor delt op i to korte baner, så drengene kunne spille med jævnaldrende i to 5-mands-hold – et for U12 og et for U14. For nogle var det første gang, at de var med i kamp, mens andre er veteraner fra tidligere år med flere af sommerens stævner under bæltet. Fra sidelinien viste de sig sammen som samspillede og jævnbyrdige hold, der både viste kammeratskab, god sportsånd og underholdende spil.

En stort antal af drengene – og trænere/forældre – mødtes allerede i januar til årets første scrimmage. Det kunne mærkes på stemningen, der var ligeså varm og indbydende i siddepladsernes skygge som ude i banens lune forårssol, hvor der blev hilst hjerteligt og fulgt med i afkommets kast, tacklinger og succesfulde gribespil.

Fotograf: Nini Blentved

Efter en time var kampene allerede forbi og seniorspillerne gik i gang med opvarmning. På sidelinien blev ungdomsspillerne tanket op med vand og kage, inden de klappede deres seniorhold ind og var med til peptalk og kampråb i midten af de store elitehold.

De sidste rester af u-kampen foregik på tilskuerpladserne, hvor teenage-drengestemmerne råbte på ”Dddddeeee” til forsvarspillerne på skift og var med i fanskarens kamp på lægterne sammen med de øvrige 450 tilskuere.

Fotograf: Nini Blentved

En stor tak til vores venner fra Frederikssund Oaks og til alle forældre og spillere, der gjorde det til en rigtig fed oplevelse for alle u-spillerne.

Airtox - Sponsor for Copenhagen Towers
Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer