Af Andreas Meyer Juhlin
Copenhagen Towers elite flagfootballhold sikrede sig sæsonens første to sejr. En stærk holdindsats krydret med eminente enkeltpræstationer banede vejen.

Første modstander, Odense Badgers, kom godt fra start. Towers har ellers i tidligere sæsonener haft et rigtig godt tag i fynboerne. I denne kamp vidste Badgers dog højt niveau fra start, og Towers havde lidt startvanskeligheder.
Det endte dog med, at Towers trak det længste strå og vandt med kun 2 point.

Anden kamp, mod Armadillos, blev en meget intens og tæt affære. Der er altid nerve og tænding når Towers og Armadillos mødes i Flag National Ligaen, og denne kamp levede fuldt ud op til det.

Flagniveauet var højt, og både Defense og Offense leverede store spil.
Towers’ blitz, Jeppe Roe, stod for både et sack og en safety, hvilket holdt Towers inde i kampen, selvom Armadillos forblev foran.
En interception fra Andreas Meyer-Juhlin dikterede starten på Towers’ sidste drive – med under to minutter igen.

Et imponerende catch fra Towers Simon Bastrup sikrede en ny 1. down.
Et par catches fra Lean Schrøder-Knudsen og Mads Grejsen gav Towers’ offense mulighed for at gå efter endzone på kampens allersidste spil.
Towers QB Daniel Madsen leverede bolden til Silas Meyer-Juhlin, som stensikkert sikrede TD’et og dermed Towers’ sejr over Allerød Armadillos, 35-31.

Dermed blev succesen fra 2018 kvartfinalen, hvor Armadillos også blev besejret, gentaget.
En god start på 2019 sæsonen for Copenhagen Towers, hvor alle mand på både Defense og Offense gav sig fuldt ud og bidrog til at Towers nu er 2-0.

Se mange billeder fra en spændende dag på Towers Facebook!
