Af Jakob Munksgaard
En plads i Mermaid Bowl er på spil, når Copenhagen Towers og AIRTOX Safety Shoes byder velkommen til semifinale i Nationalligaen. For fjerde år i træk spiller Towers semifinale på hjemmebanen Towers Field på Gentofte Stadion. De tre sidste forsøg er alle endt med sejre, så endnu en sejr sender de lilla drenge i Mermaid Bowl for fjerde år i træk. Semifinalen i år er mod Aab 89’ers.
Indtil videre har sæsonen i Nationalligaen været en stor succes for Towers. Holdet er gået igennem den regulære sæson ubesejret og dermed en perfekt 10-0 record. Derfor vil det også være med Towers som favoritter uanset hvilket hold, der bliver modstander i semifinalen.
Towers har mødt både 89’ers og Tigers to gange i år, og alle fire gange er det blevet store sejre til Towers. De lilla drenge sikrede sig allerede førsteseedet i slutspillet og dermed hjemmebanefordel i semifinalen, i tredjesidste runde, og har således kunnet spare spillere i de sidste to kampe. Det må derfor være et tændt og veludhvilet Towers hold der møder op til semifinalen.
Dannebrog Bowl som forkamp
Som forkamp til NL semifinalen spilles DM finalen i flag football, også kadet Dannebrog Bowl. Towers flag var utroligt tæt på at nå finalen, da de førte deres semifinale indtil 0,75 sekund før tid, men desværre tabte de til allersidst. Finalen spilles derfor mellem Allerød Amadillos og Søllerød Gold Diggers.
Dannebrog bowl starter kl. 12:15
NL semifinalen starter kl. 14:00
Ronaldos serverer som altid sine legendariske flæskestegssandwich og pølser og Tapit.dk kommer med deres øl og drinksvogn. Entré er 50 kr. Børn under 12 kommer gratis ind.
Vi ses til et spændende dag på Gentofte Stadion d. 21. september!
Her findes foranstaltningen på Facebook.