Farvel til en ægte purple ildsjæl

Towers første og største fan og grundlæggeren af Towers Fanklub er ikke mere. Rene Roxy Vestergaard døde lørdag d. 4. juni 2022 efter et sygdomsforløb. 

Af Jens Rørbye

De 467 medlemmer af Towers Fanklubs gruppe på Facebook modtog tidligt på ugen den frygtelige nyhed at fanklubbens grundlægger og en af Towers største fans er gået bort. 

Derfra gik nyheden videre til Towers’ organisation, hvor tankerne gik tilbage til de fantastiske kulisser som Rene var med til at skabe for spillerne på Towers’ hjemmebane. 

Det er ikke usædvanligt, at sportsklubber har farverige fans. Specielt i USA ser man ofte eksempler på inkarnerede fans, som skiller sig ud. I Danmark, hvor sporten trods alt er mindre, ser man sjældent rigtigt inkarnerede fans. 

Men sådan en fan var Rene Roxy Vestergaard. Han var fast til stede på Gentofte Stadion og sørgede, sammen med den voksende fanklub, for den helt rigtige larm og stemning. Om det var trommer, luftværnssirene eller bare stemmen, så var Rene midt i det hele. 

Hele Towers sørger over tabet af en farverig, dedikeret og vellidt fan. TowerNation bliver aldrig helt den samme. 

Alle vore tanker går til Renes efterladte og hans venner i Towers fanklub.

Rene Roxy Vestergaard i trøje nr. 12 sammen med øvrige fanklubmedlemmer til Mermaid Bowl 30
Foto: Nini Skjoldager

Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer Towers' fotografer