For 30 år siden spillede Towers en kamp på hjemmebane, som skulle vise sig at være skelsættende. En hård tilkæmpet sejr over et russisk hold, som på alle punkter var stærkere blev begyndelsen til Towers første storhedsperiode.
Af Michael Boed og Jens Rørbye
Det var en kamp, som Towers ikke burde have været i stand til at vinde, men det gjorde vi. Og den sejrsvilje og den gejst, som gjorde det muligt at vinde lagde fundamentet for de kommende års fire danske mesterskaber.
Tidligere quarterback og nuværende Purple Legend, Michael Boed husker tilbage på den mindeværdige dag for præcis 30 år siden, d. 10. juni 1992:
På en solrig varm aften, spillede vi mod det russiske mesterhold, Russian Czars.
Holdet bestod af tidligere sovjetiske topatleter fra atletik- og rugbylandshold og elitesoldater fra Afghanistan krigen. De var større og stærkere på alle pladser og blev trænet af en tidligere backup QB fra New Orleans.
Vi kom hurtigt bagud 0-6, 0-12 og 0-15. Kort før halvleg fik jeg reduceret til 6-15 på QB run.
I begyndelsen af 3. quarter kommer Czars yderligere foran på endnu et run. Dybt inde i 3. quarter var stillingen 6-21.
Towers og jeg er nu tvunget til at gå mere i luften. Lige før 3. quarter løber ud, finder jeg Kim Ewé i endzone med et kast. Kaster yderligere en 2-point bold i hænderne på TE Morten Bach.
I midten af 4. quarter finder jeg igen Kim Ewe på et langt kast ned af banen. Kim løber sikkert ned og scorer.
Med en formidabel tackling laver vores free safety, Thomas Jensen, en yderst vigtig turnover.
Med små 2 minutter tilbage på uret skal vi marchere 80 yards ned af banen. Med gode løb og kast lykkes det os at nå endzone få sekunder før slutfløjtet, da jeg for 3. gang finder Kim Ewé i endzone, til slutstillingen 26-21.
Vild jubel ikke bare blandt spillerne, men også blandt de små 1000 tilskuere.
Se et 10 minutters sammendrag af kampen på Youtube. Og sidenhen skrev Henrik Ørnstrøm Henriksen, der senere blev formand for DAFF dette sammendrag fra kampen i forbundets blad:
